Det, der gør os syge
Her er de fire ukendte faktorer, der leder til allerflest helbredsproblemer
Læsetid: 5:18 min (1.260 ord)
Du kender det måske: mystiske smerter, tilbagevendende hovedpine, hudproblemer der ikke går væk, svimmelhed, udmattethed, eller noget andet.
Det eneste du kan gøre er at tage den medicin du får udskrevet.
Når du spørger hvorfor du lider, kan svaret variere:
“Ja, vi ved det ikke med sikkerhed, men tror det kan have noget med (…) at gøre.”
“Dit immunforsvar er forvirret og angriber din krop, fordi det tror, det er en fjende.”
“Der er ikke så meget at gøre, det er genetisk og du vil have det resten af dit liv.”
Din kære læge eller sundhedsbehandler er ikke dum og heller ikke skyld i dine vanskeligheder. De ved bare ikke hvorfor du kæmper, som du gør.
Lægevidenskaben i dag er ikke klar over, hvorfor så mange mennesker lider med alverdens forskellige symptomer og helbredsproblemer—men det betyder ikke, at årsagerne og svarene ikke findes.
Lidelserne vi mennesker går igennem uden svar er ubønhørlige. Men dine bønner er alligevel blevet hørt.
De fire faktorer, som er skyld i de fleste (ofte uforklarlige) symptomer og sygdomme vi bliver mødt af i dag, er De Ubønhørlige Fire:
Virus-eksplosionen
DDT
Stråling
Giftige tungmetaller
Virus-eksplosionen
Ja, den er god nok. Det er ikke bare noget der kommer om vinteren og lige skal en omgang rundt.
Vi er alle bærere af mange forskellige vira fra herpes familien, lige fra EBV (Epstein-Barr virus) og helvedesild, til HSV (herpes simplex virus) og andre HHV (human herpes virus) og flere endnu. Ikke nok med det, der er mange forskellige stammer, som lægevidenskaben ikke har opdaget endnu.
Der er sket en eksplosion i udbredelsen af vira de seneste omkring 100 år.
De kan både virke som underliggende og akutte infektioner, som forårsager borreliose, helvedesild, gigt, fibromyalgi, colitis, eksem og meget mere, fordi de angriber kroppen og udskiller biprodukter.
Der er nærmest ikke grænser for, hvordan vi kan blive smittet med vira:
Dørhåndtag, offentlige toiletter, indkøbsvogne og -kurve, håndtryk, nye romantiske relationer, deling af mad og drikke, at spise ude og så videre.
DDT
DDT er et pesticid, som blev brugt i utænkelige mængder tilbage i 1940’erne-60’erne, hvorefter det blev ulovliggjort i de vestlige lande lidt efter lidt.
“Okay, og hvad rager det mig?” tænker du måske.
Jo, ser du, DDT bruges stadigvæk i stor stil rundt om i verden i fattigere lande uden lovgivning mod brugen af giftstoffet.
Det har forårsaget store skader i miljøet, og vi bliver stadigvæk påvirket af det, selvom det ikke bruges tæt på os.
Og DDT ophobes i vores kroppe, både når vi indtager mad med rester af det på eller i, men også fordi vi nedarver det fra tidligere generationer.
Det er altså ikke forsvundet, bare fordi det for nyligt er blevet ulovligt i vores omegn.
DDT er og har været meget udbredt, men alle pesticider (insekticider, fungicider, herbicider med mere) er skadelige for os, blandt andet fordi de indeholder giftige tungmetaller som kobber.
Pesticider er fødegrundlag for virus, de svækker vores immunforsvar, laver ravage i vores hjerne og fremskynder udviklingen af enhver degenerativ sygdom, fx Alzheimers eller sclerose.
Kunstgødning påvirker vores krop på lignende måder.
Tror du, at vi kun bliver udsat for pesticider gennem ikke-økologisk mad?
Så må du, desværre, tro om.
Vi udsættes for pesticider mange steder fra:
Afdrift (over store afstande) fra sprøjtning i landbrug, haver, parker og gader, skadedyrsbehandling i huse, bygninger og offentlige steder som skoler, nyt tøj og møbler (som er indhyllet i fungicider, altså svampemidler—det er det, der giver den ‘nye’ lugt, du kender fra en tøjforretning), papkasser, maling og andet.
Stråling
Kræft, et svækket immunforsvar, knogleskørhed, -svaghed og -udvækster, hudsygdomme og voldsomt forhastet aldring.
Dét er hvad vi risikerer, når vi dagligt bliver udsat for stråling—i det uvisse—og ikke beskytter os selv mod det.
Og det behøver man ikke være i Tjernobyl for at blive.
Atmosfærisk nedfald fra atombombninger (blandt andet katastrofer som Fukushima- og Tjernobyl-ulykkerne) og prøvesprængninger—hvoraf kun en brøkdel rent faktisk er ‘faldt’ ned.
CT- og MR-skanninger.
Vores forskellige enheder og skærme, telefonmaster, Wi-Fi og mere.
Samt forurening af vores mad- og vandforsyning og nedarvning af vores (bedste)forældres udsættelse for stråling.
Og to store: flyrejser og baggage. Ja, baggage.
Lufthavne bruger mere stråling for hvert år der går. Når din baggage scannes, opsamler den stråling, der bliver i den årtier frem i tiden og langsomt frigives.
Så når du lægger din kuffert under din seng efter flyrejsen (eller andre tilfælde hvor den er blevet scannet) vil stråling lige så stille og roligt sive ind i din krop, selvom du ikke kan mærke det.
Det samme sker når du bliver gennet ind i fuldkropsscanneren. Husk, at det altid er din ret at sige nej tak og bede om et ‘pat-down’—et såkaldt manuelt personeftersyn.
Det er nogle af de måder, vi udsættes for stråling på.
Giftige tungmetaller
De fleste har hørt om giftige tungmetaller i fede fisk som tun og måske sodavands- eller øldåser.
Udbredelsen af giftige tungmetaller og de steder vi bliver udsat for dem fra, er langt mere vidtrækkende end nogen aner.
Aluminium, arsenik, barium, bly, cadmium, kobber, kviksølv, nikkel og giftigt calcium.
Og her er der vitterligt ingen grænser for, hvordan vi udsættes for tungmetaller:
Parfume, duftlys, luftfriskere og andre syntetiske duftstoffer, rengøringsmidler, tandlægearbejde (såsom fluor-behandling), pesticider, drikkedåser, fyrværkeri, atmosfærisk nedfald, frisørbesøg, postevand og maling—for bare at nævne nogle.
Giftige tungmetaller forårsager umådeligt mange lidelser hos mennesker i dag, og lægevidenskaben er først nu ved langsomt at få øjnene op for det.
Tungmetaller kan lede til udfordringer som tæller alt fra angst, depression, autisme, ADHD, skizofreni, OCD og tics, til demenssygdomme, fibromyalgi og borreliose.
Puha, det var en ordentlig omgang.
Problemet med De Ubønhørlige Fire er, at de er så godt om usynlige. Vi kan som regel ikke se, høre, lugte eller føle dem.
Men det betyder ikke, at vi ikke kan undgå dem og den skade de fører med sig. Du har nu fået et indblik i nogle af de måder vi udsættes for dem på.
At vide hvad der er årsag til ens symptom eller sygdom er halvdelen af slaget vundet.
Den anden halvdel er at vide, hvad man skal gøre, for at få det bedre.
Så selvom det kan virke overvældende og du måske synes, at jeg får det til at virke som om, at det hele er ved at ramle sammen om ørene på dig, så fat mod.
Det her er en svær verden, og vi er oppe i mod så mange ting, som du nu ved noget om.
Oplysning kan bruges til at vinde styrke og beskytte sig selv, i stedet for frygt.
Så vid at vi kan beskytte os selv mod de her fire frygteligt farlige faktorer, ved at udnytte en hellig og enestående evne.
Nemlig den medfødte cyklus vores lever arbejder på hver eneste dag:
Udrensning.
Læs med næste gang, når jeg giver en introduktion til, hvordan vi kan udnytte vores krops naturlige rytme, til at beskytte os selv mod alt det, vi er oppe imod.
Har du spørgsmål, ideer eller tanker du vil dele med mig, eller noget du synes jeg skal skrive om? Jeg tager glædeligt imod det! Alt du skal gøre er at svare på denne mail.
Abonner på mit nyhedsbrev ved at trykke nedenfor, og hvis du synes om det, kan du dele det ved at højreklikke på og kopiere nedenstående, og sende det til dine venner.